Tebutikken

Te & Sundhed

Tea freshen one's body and clear one's mind

I den gamle kinesiske bog "Shen Nong Herbal" står der, at: "Te har en bitter smag. At drikke det medfører, at man tænker hurtigere, sover mindre, bevæger sig letterer og ser klarere".

Den dag i dag drikker kineserne te for at opfriske kroppen og tænke klart. Te drikkes naturligvis, fordi det smager godt, men der er også en række helbredsmæssige fordele, idet teen:

  • Er fyldt med antioxidanter, der beskytter mod skadevirkninger fra de frie radikaler
  • Styrker kroppens eget immunforsvar pga. indholdet af stoffer, som aktiverer de hvide blodlegemer
  • Reducerer det "dårlige" kolesterol
  • Virker beskyttende mod hjertekarsygdom-me
  • Forhøjer stofskiftet, hvorved der brændes flere kalorier af

Desuden har den grønne te vist sig at være beskyttende mod karies, og i studier har grøn og sort te vist kræftbeskyttende virkninger.

Endelig giver teen ro, balance og velvære - alle særdeles vigtige forhold i vores ofte travle hverdag. Findes der noget bedre end en velfortjent pause med en velduftende varm kop te mellem hænderne, hvor både duft, udseende og smag stimulerer sanserne?

 

Selvom te har været kendt for sine gode egenskaber i flere 100 år i mange af de asiatiske lande, er det først i nyere tid, at den er blevet videnskabeligt undersøgt. Der er publiceret mange videnskabelige undersøgelser om te og sundhed, og betydningen af de aktive stoffer i te for sundheden. Og der er god grund til at drikke et par kopper dagligt, da teen har vist sig at have en gunstig sundhedsmæssig effekt.

Te er rig på antioxidanterne: Flavenoider, polyfenoler og catechiner. Antioxidanter reducerer den ødelæggelse på cellerne, som de frie radikaler udøver. Dannelsen af frie radikaler er en naturlig proces i kroppens stofskifte. De frie radikaler er aggressive molekyler, der kan forårsage skadevirkning på cellerne, og her er det, at antioxidanterne fra teen hjælper.

Tedrikkere har i undersøgelser vist sig at have lavere risiko for flere forskellige sygdomme. Te er bl.a. godt for vores immunsystem. Undersøgelser har vist at indholdsstofferne i te såsom flavonoiderne hjælper med at bekæmpe svamp samt bakterie- og virusinfektioner. For tænderne kan grøn te reducere karies, plak, sygdomme i gummerne og dårlig ånde. Flere studier foretaget på dyr viser, at te kan have forebyggende virkning på kræft og en hæmmende virkning på kræftcellerne, fx mavekræft, prostatakræft og brystkræft. Tedrikkere har et højere knoglemineralindhold, end de som ikke drikker te, og kan derfor forebygge knogleskørhed. Endvidere kan te muligvis forebygge hjertekarsygdomme, åreforkalkning og for højt kolesterol. Undersøgelser har også vist, at te kan være anti-inflammatorisk og kan øge kvindens fertilitet.

Den hvide og grønne te har ikke undergået en fermeteringsproces ligesom den sorte te, og derved er flere vigtige stoffer bevaret. Selvom der er koffein i grøn te, er mængden væsentlig mindre end i andre koffein-holdige drikke.

Urtete er en helt anden slags te end sort og grøn te. Som navnet siger, består teen af urter – og kun af tørrede urter, krydderier og blomster. Der findes mange forskellige slags urtete, som siges at have forskellige gavnlige virkninger for helbredet og sundheden. Urteteer bliver bl.a. brugt som udrensningste eller afgiftningste, hvor en blanding af forskellige urter hjælper med at fjerne ophobninger af affaldsstoffer i kroppen. 

Kilder: International Wellbeing og Teinfo.dk

Dankort VISA Mastercard Maestro VISA Electron JCB